Follow Us On

BOG

KundePrivat - Tibirke Huset
MedieBog

Tibirke Huset 100år

Denne bog er en beskrivelse af Tibirkehusets historie som den tager sig ud i dag. Historien vil være mangelfuld, fordi den er skrevet af de nulevende og skal dække et langt forløb, hvor de tidligere generationer for længst er gået bort. Der vil derfor være adskillige begivenheder fra husets historie, som ikke er med.

Måske kan andre i slægten ved en senere lejlighed råde bod på dette, altså fylde nogle af hullerne ud.

Bogen handler mest om faktuelle ting – hvad skete hvornår ? – og baserer sig på forskelligt kildemateriale. Mere interessant er nok hvad huset har været brugt til. Hvad er der egentlig foregået i Tibirkehuset gennem 100 år ? Svarene på dette spørgsmål vil selvfølgelig være forskellige afhængig af hvem man spørger.

Vi har alle oplevelser og minder, som er forbundet med Tibirke, og mon ikke de fleste af dem er gode.

Det kan i hvert fald konstateres, at vi er en meget stor gruppe der har brugt og stadig bruger huset i Tibirke som det for 100 år siden blev bygget til: et ferie- og samlingssted for familien.